Musikerne

Mette Smidl

SONY DSCOpvokset i Nordsjælland med en ungarsk-jødisk far og en dansk mor. Begyndte at spille violin som 6 årig.
Uddannet på det Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Kastede sig sidenhen over sigøjner- og folkemusikken og spiller nu fast med Trio Klezmer med Channe Nussbaum og Øjvind Ougaard.
Mette har desuden gjort sig bemærket med folk som Carl Quist Møller, Christian Søgaard, Gypsy Jam og optrådt med dame-orkestret Fourteen Red Ladies. Har medvirket ved flere teaterforestillinger bla. i Tivoli og på Riddersalen i København.Har indspillet CDer med Trio Klezmer,Gypsy Jam, Channe Nussbaum

Kristian Jørgensen

kristianKristian begyndte at spille violin da han var 8 og dannede som 12-årig drengebandet Gadevang Swing Central, der vakte opsigt i TV og radio.
Har siden da været centralt placeret på den danske jazzscene. I 1991 afgangseksamen fra Rytmisk Konservatorium, hvor han fra tid til anden fungerer som lærer.
Kristian Jørgensen kan høres på en lang række CDer med Tango Orkestret, Paul Banks, Donau Swing, Fredrik Lundin, Mona Larsen, Duke Jordan, Simon Spang Hanssen, Skt Annæ Pigekor, Jacob Haugaard, Trine Dyrholm, Brødrene Lund Madsen, Klovn filmen, Super Classico filmen, Jungledyret Hugo, Cykelmyggen Egon, Peter Rosendal,”Krøniken” m. fl.
Kristian, som ofte bliver kaldt Svend Asmussens arvtager, har bla modtaget Ben Webster Prisen og JASA-prisen, og har udgivet flere CD er I eget navn bla med guitaristen Jacob Fischer og pianisten Monty Alexander.

Marcel Comendant

marcelMarcel spiller på det karakteristiske hakkebræt (cimbalon), som minder om et klaver uden tangenter, og  som ses overalt i Østeuropa. Man slår direkte på strengene med særlige stikker i forskellige tykkelser og lyden er meget percusiv og energisk.
Marcel er født i Moldavien i 1980 i en musikerfamilie men bor nu i Slovakiet, hvor han er udøvende musiker og også underviser på konservatoriet.
Han er vokset op i en musikerfamilie og har vundet flere 1.priser  for sit spil på cimbalon. Han har optrådt på festivaler i  det meste af Europa og har optrådt adskillige gange i tjekkisk og slovakisk TV.
Han har spillet i Danmark  med Pacora  jazz trio, og høres derudover med Bashavel kvintet, Grzech Piotrowski World Orchestra, Vittorio Ghielmi Il suonar Parlante Orchestra og diverse kammerensembler.

 

Fredrik Damsgaard

fredrikHar spillet et væld af teaterforestillinger, BL.a Hey Jude (2013), teaterkoncert Mozart(2012), Bob Dylan (2011) og Come Together(2010), Grease (2012), West Side Story(2006) og Woyzeck(2000). Spillet og indspillet med kunstnere som Michael Falch, Søren Kragh-Jacobsen, Pernille Rosendahl, Hanne Boel, Tim Christensen, Jimmy Jørgensen, Bent Fabricius-Bjerre og Kira and the Kindred Spirits. Har arbejdet tæt med Søs Fenger de sidste 10 år.

Lelo Nika

leloLelo Nika har fået balkanrytmikken ind med modermælken. I 1996 blev han indehaver af to officielle verdensmesterskaber i harmonikaspil. l disciplinerne teknik, musikalitet og performance kårede en international dommerkomité ham blandt 24 nominerede kandidater fra 7 lande.
Lelo Nikas baggrund er lige så varieret som hans musikalske palette. Lelo Nika er Serbisk sigøjner men har også taget den rumænske musikalske stil til sig. I 1970 flyttede Lelo Nika som et årig med sine forældre til Danmark, hvor de bosatte sig i Helsingør. I dag bor Lelo i Malmø.
”Lelo Nika er den største accordion spiller, som jeg indtil videre har spillet med” (Joe Zawinul).
”Lelo Nika giver ny mening til ordet virtuos. Hans lyd og teknik er simpelthen imponerende. Tilføj til dette en god dosis af Serbisk sigøjner sjæl, så kan du måske begynde at forestille dig, hvordan hans musik er. Hver aften var publikum bjegtagne over hans solostykker” (Randy Brecker).

Øyvind Ougaard

oyvindØyvind Ougaard modtog klaverundervisning allerede som barn og blev fra 1976 pianist og keyboardspiller i grupper som Swingpower, Sylvester & Svalerne, Trilles eller Ken Gudmans Bands.
Da han i årene 1978-80 samarbejdede med Clausen & Petersen opfordrede gøglerparret ham til at begynde at spille harmonika. Han spillede caribisk dansemusik med gruppen Los Originales og tog i begyndelsen af 1980erne på studietur til Bulgarien, Rumænien og Joguslavien. Hjemme igen blev han efterspurgt som studiemusiker.
Øyvind Ougaard har desuden været aktiv som skuespiller i flere børne tv-serier og som konferencier og kapelmester. Siden 1983 har han ikke blot været fast kapelmester men også aktiv aktør hos komikerparret Monrad & Rislund med titel af musikdirektør. Øyvind Ougaard har endvidere komponeret musik til en række tv-serier og spillefilm og været pladeproducer for to grupper som han i de senere år mere og mere har sat fokus på som aktiv musiker nemlig Polkageist, der spiller alt fra H.C. Lumbye til Jimi Henrix og Trio Klezmer, hvor han giver en frisk opdatering af den jødiske klezmermusik. Han har for længst rundet de første 400 plade- og cd-indspilninger. Med til hans omfattende musikalske virke hører også solistjob med så forskelligartede kunstnere som Lars Lilholt, Carsten Islington, Henrik Strube, Mads Vinding og syngepigerne på Dyrehavsbakken.